Beretning, Uncategorized

Aldrig alene på sprogrejse

15-årige Freja Frederiksen har til dagligt en blog, hvor hun skriver om alt mellem himmel og jord – og også om sin sprogrejse med EF Education First.

I sommer tog hun nemlig springet og rejste alene afsted på en sprogrejse med EF. Turen gik tre uger til det skønne Malta, hvor der ikke bare blev terpet engelsk, men også nydt sol, strand og masser af nye, spændende bekendtskaber.

Freja fortæller om at tage afsted alene:

Det med at tage afsted tre uger til et andet land alene kan virke skræmmende, og man kan være bange for ikke at få nogle venner, men man skal ikke være bange på nogen måde. Da vi kom hen på hotellet fik vi vores værelseskammarater, og dem blev jeg hurtigt venner med. Jeg delte værelse med to super søde piger, som jeg virkelig klinger godt med. Dem blev jeg virkelig hurtigt gode venner med, men man bliver også rigtig hurtigt gode venner med alle de andre, netop fordi de fleste tager afsted alene og er derfor alle rigtig åbne for nye venskaber.

Nye venner fra hele verden

Freja skriver på sin blog om, hvordan man som enspænder godt kan være udfordret på en grupperejse:

Jeg er også glad for, at jeg tog afsted alene fordi, så kunne jeg være 100% mig selv. Jeg følte heller ikke at jeg hang op ad nogen, fordi jeg er en person som tit “kører mit eget show,” så det var meget rart ikke at have en i hælene på sig hele tiden. Jeg fik nogle helt vildt gode venner både fra Danmark men også internationalt.

De bedste uger i mit liv

Og hvad fik Freja ud af sin sprogrejse?

De her tre uger har været nogle af de bedste i mit liv, jeg har oplevet så meget og udviklet mig som person. Jeg har mødt så mange forskellige mennesker og fået en masse nye venner rundt i hele Europa. Jeg er utrolig taknemmelig for at have fået muligheden for at tage afsted, og hvis du får muligheden for at tage afsted, så spring ud i det.

Læs alt om Frejas sprogrejse med EF her.