munchen sprogskole
Uncategorized

Selvsikker på tysk

Mellem 1.g og 2.g tog Heidi til Munchen for at blive mere selvsikker i at tale tysk. Vi har mødt hende til en snak om hendes overvejelser og erfaring med EF sprogrejser.

sprogrejse munchen

Navn og alder:

Heidi, 17 år

Hvornår og hvor har du været henne?

Jeg var München i oktober 2017

Hvilke overvejelser havde du inden du tog afsted på et sprogkursus?

Inden jeg tog afsted til Tyskland, havde jeg rigtig mange overvejelser om, hvorvidt jeg ville være i stand til at kommunikere med de andre på tysk, men det viste sig at, der var rigtig mange niveauer dernede, både dem, som nærmest ikke kunne sige noget, og dem som snart var flydende. De forskellige niveauer var det som gjorde det så fedt, fordi man både kunne få lidt hjælp, samtidig med at man kunne give noget. Desuden overvejer jeg også rigtig meget hvor meget fagligt jeg ville rykke mig på 2 uger, og det viste sig at være en hel del!

Forstå mig ret, jeg er på ingen måde flydende i tysk, men jeg lærte at turde at prøve.

I skolen er jeg vant til at alt skal være grammatisk korrekt, så det er nemmere bare at tie stille, men i den virkelige verden vil de hellere høre lidt skæve bøjninger, end de vil høre en stå og stamme. Jeg er blevet meget mere fri i mit sprog, hvilket jeg føler er en super god egenskab at have, hvis jeg trækker mundtlig Tysk B til sommer (2.g).

Hvad var det bedste ved dit sprogkursus?

Det bedste ved turen var selvfølgelige menneskerne, de forskellige kulturer der mødes og så byen München som overraskede mig på alle parametre!

De andre elever var så åbne, og man var aldrig alene, alle var frivilligt taget afsted for at lære, og det gav en super stemning.

Nu lyder det måske lidt nørdet, men det var det ikke! Selv når man var lidt træt, og den ellers super gode undervisning blev lidt langhåret, fik man stadig væk en masse ind ved at viske lidt til sidemakkeren…

Fortæl om en oplevelse du aldrig vil glemme?

Hele turen i helhed, der var super mange gode ture, fantastiske steder, gode grin osv. Men det jeg husker aller bedst, var der jeg anden sidste dag gik en lang tur med en af mine gode venner fra Schweiz igennem byen – ja turen blev godt og vel 2 timer lang, fordi vi bare gik og snakkede om alt fra nationalretter til en sød pige fra klassen. Først da vi trådte ind ad døren på skolen igen, gik det op for mig, at vi havde snakket tysk hele vejen. Bevares, det var lidt gebrokkent, men vi havde forstået hinanden – og det var en helt fantastisk følelse, taget i betragtning at mit besvær med at bestille en kop kaffe den allerførste dag.

 

Der er et utal af muligheder for at blive god til et fremmedsprog.

Bestil en gratis brochure og finde det perfekte sprogkursus til dig.